 |
| Greyfriars Kirkyard |
Det var nyt, i hvert fald for mig, at Harry Potter er "født" i Edinburgh, så da vi gik en tur efter morgenmaden, startede vi med at se cafèen, hvor J.K. Rowling skrev de første bøger om Harry Potter. Vi fulgte så en rute fra Lonely Planet hen til en kirkegård kaldet Greyfriars Kirkyard, hvor der står en gravsten med Tom Riply, som også er en figur i Rowlings romaner. Senere kom vi forbi et universitet, som har fire tårne, - Hogwarts?. Turen videre gik gennem små gader ned til Grass Market, som er et torv med mange pubs og restauranter. Klokken var kun 11:30, men vi fandt da en enkelt pub, som var åben, så vi kunne få en øl i det fine solskin. Lige over for pubben hængte katolikkerne protestanter under reformationen. De har taget galgen ned, så nu er der kun en mindeplads.
 |
| Edinbourgh Castle |
Vi gik videre op ad Victoria Street, hvor jeg fandt restauranten Howies, som taxachauføren havde anbefalet. Jeg bestilte bord til kl. 19:00. Nu gik vi lidt rundt i gader og stræder. Byen genlyder af sækkepiber.
Alt er enten opad eller nedad, - sommetider trapper. På High Street, som er hovedgaden, var hver anden butik en uldbutik, som sælger Cashmeretæpper, Cashmerehalstørklæder osv. Jeg skal sørme love for, at de kan lave mere cash på deres uld (Undskyld, - men du burde være forberedt på farsomme vittigheder, når du læser min dagbog). Til sidst faldt vi ind i en lille pub kaldet Arcade Bar på Cockburn Street. Vi skulle have lidt at spise til frokost, men det blev en kraftig omgang. Jeg fik haggis med kartoffelmos igen. Det smagte dejligt, men lidt for voldsomt til frokost.
Vi ville nå de udendørs seværdigheder i det gode vejr. Der findes en bakketop mod øst for enden af Princess Street. På vejen kom vi forbi Balmore Hotel, hvor JK Rowling skrev de sidste bøger i serien om Harry Potter. Vi gik op ad trapperne til mindeparken. Den er fyldt med alskens ragelse af monumenter, herunder en for Nelson, skiderikken der, som den første i verden, udførte et terrorbombardement og det gik ud over København. Ham er de faktisk stolte af her i Skotland, så de har bygget et tårn til hans minde.
 |
| Parthenonsøjlerne med en portugisisk kanon |
Så ville skotterne også bygge et Parthenon, som i Athen, - men pengene slap op, så det blev bare til en række søjler. De er nydelige, - men så er det også det. Jeg skulle også lige op i Nelsons tårn og se udsigten over Edinbourg. Den er ganske fin. Man kan se meget bl. a. Holyrood, som er regentens slot, når hun er i Skotland. Det kommer jeg tilbage til senere. Nu gik det hjemad til hotellet. Vore veje skiltes, da Sonja ville ind i en butik. Jeg opdagede en ginbutik lige ved siden af. Der måtte jeg ind. De solgte kun gin og de havde over 250 forskellige. Jeg fik et par smagsprøver og en snak om gin. De kan tilføje alle mulige (og umulige) urter og bær til ginen. Det eneste krav til at blive kaldt gin er, at der skal være enebær i, - "ellers er det jo bare vodka", som hun sagde. Jeg købte nu ikke noget, men hun gave mig adressen på et gindestilleri i nærheden. Så det håber jeg, at jeg når at besøge.
 |
| Skotsk soldat i kjole med akustisk våben |
Jeg satte mig i hotellets bar for at skrive dagbog sammen med et par pints af deres gode øl. Kl. 18:30 travede vi ned til Howies. Det er en pæn restaurant uden at være "for fin", men de har en meget dårlig akustik, så der er en forfærdelig larm. Sonja fik fiskesuppe og jeg fik muslinger til forret og en torskefisk til hovedret. Det smagte fint, men støjen tog noget af fornøjelsen.
Sonja gik hjem på hotellet og jeg gik ind på en pub i nærheden, som serverede flere whiskyer. Jeg sagde til tjeneren, at jeg ikke brød mig om whiskyer, men at jeg gerne ville lære lidt mere om dem. Jeg fortalte, at jeg normalt ville drikke cognac og lignende. Han fandt så et par whiskyer, som jeg kunne lide. Det var "Lowlands whiskyer". Så blev jeg så klog. Jeg kunne sagtens finde hjem. Det var kun små slatter, som jeg smagte.
Kommentarer
Send en kommentar