Indlæg

14. juli 2019 - Hjemturen

Billede
Letbanen "Tram" i Edinburgh Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke ville skrive om hjemturen, for den vil sikkert være lige så kedelig som udturen. Det var den næsten også, - med et par undtagelser. Vi tog Edinburghs letbane til lufthavnen. Togvognene er meget ens med vores letbane og den kørte da også ligeså fint. Jeg havde betalt for Fast Track hjemmefra. Det er ikke så dyrt og det hjælper èn til at komme hurtigt igennem sikkerhedskontrollen, så de penge er godt givet ud, synes jeg. Jeg har jo fået det kort fra Jyske Bank, der giver os gratis adgang til en lufthavnsloungh. I Edinburgh er der tre. Vi gik hen til No 1 Lounge, men der var alt reserveret. Der var nu ikke mange derinde, men de ville ikke lade os komme derind. Måske skulle jeg have haft slips på eller hvad ved jeg. Hun henviste til en ved Gate 5. Der lå en British Airways Lounge, men der måtte vi heller ikke komme ind, men hun viste os så hen til naboen, hvor vi var velkomne. Vi fandt en plads og

13. juli 2019 - Turistbustur

Billede
Underligt, at vi endnu ikke har taget en af de mange dobbeltdækkerbusser rundt i byen, men det gjorde vi så i dag. Man køber en billet ved stoppestedet ved banegården og så kan man køre så meget man har lyst til i 24 timer, - og man kan hoppe af og på, så til man ønsker. Vort første stop var Botanisk Have. De har nogle pænt store drivhuse, - lidt som i Aarhus. Parken er også fin med mange forskellige træer og blomster, men det var drivhusene, der virkelig viste sig at være interessante. De var delt op i 10 underafdelinger, - afhængig af hvilket område planterne kommer fra. Der var selvfølgelig mange blomster og man skal virkelig være en dårlig fotograf, hvis ikke man kan tage nogle gode billeder. Jeg gik totalt amok med mit kamera. Jeg kan ikke navnet på nogen af planterne, men de var flotte. Da vi var færdige, gik vi ned til stoppestedet igen og ventede på næste bus. Der kommer en hvert kvarter og da der allerede stod nogen og ventede, kunne vi godt regne ud, at vi ikke skul

12. juli 2019 - Dean Village og whisky

Billede
Dean Village Guiden fra Loch Ness turen fortalte, at Dean Village var et besøg værd. Det skulle ikke være blevet ødelagt af byfornyelser. Det var det måske heller ikke så meget, men der var bestem nye boliger. De lå ned til floden eller i hvert fald tæt på. Der er helt stille, for "landsbyen" ligger nede i slugten, der gå gennem Edinburgh. Vi gik lidt langs floden hen til et lille vandfald og tilbage igen. Det var et rigtig nydeligt kvarter med en blanding af nye og gamle bygninger. Vejret kunne som sædvanlig ikke bestemme sig, hvilken side det ville være på, men omkring frokosttid valgte det at lade solen skinne. Så vi fandt West Room , hvor vi kunne sidde udenfor og drikke en øl. Mens vi gjorde det, kom sulten snigende, så vi blev nødt til at få frokost der også, - og en øl mere. Jeg fik en Ceasars Salate, men havde heldigvis også bestilt fokasiebrød til. Sonja gik og lod mig tilbage med regningen. Usquabae Jeg havde dog udset mig et listigt sted, kaldet Usquab

11. juli 2019 - Slottet

Billede
Vævemaskine Man skal se Edinburgh Castle, når man er i byen, så vi gik derop. Vejret var fint, - solen skinnede. Lige før man går ind på slottet er der nogle butikker på højre side. I en af dem kan man komme ned i kælderen og se hvordan man væver skotskternet tøj.Vævemaskinerne stod stille da jeg kom derned, men Sonja sagde, at de kørte ret langsomt. De var nok også mere end 100 år gamle og var nok mere ment som en slags udstilling. I butikken kunne man købe alle mulige stykker tøj i alle mulige skotske tern. De påstod at hver skotsk klan har deres egen type tern, men det er vist ikke helt korrekt. Det er i hvert fald ikke en gammel tradition. Til gengæld kan alle få designet deres egen mønster, - som f.eks. fodboldholdet i Barcelona. Jeg købte mig et halstørklæde i Cashmereuld. Ovenover var der en butik med "originale" Harry Potter-emner, som f.eks. tryllestave. Det havde jeg nu ikke brug for. klokken-1-kanonen Der var lang kø til biletterne til slottet, men det g

10. juli 2019 - Loch Ness

Billede
Glen Coe Vi havde bestilt en bustur til Loch Ness hjemmefra. Jeg havde valgt onsdag ud fra yr.no's langtidsudsigt. Det hjalp nu ikke meget for det regnede, da vi tog afsted kl. 8. Der var en dygtig guide med på turen, som fortalte meget om, hvad vi så og om den skotske historie, -  en blodig en af slagsen. Vores første stop var i Callandar, som er lige i udkanten af højlandet og nationalparken. Bjergene var dækket af tåge, men det var alligevel flot og smukt. Der var alle nuancer af grønt og man så sjældent bare klipper. Alt var dækket af enten træer eller græs. Vi gjorde stop ved Glen Coe, hvor der var "photo oppertunity". Det skulle jeg selvfølgelig også. Der er mange små bække ned af bakkerne. De løber sammen til større elve, som løber gennem dalene. De er aldrig blevet rettet ud eller renset, så de har stadig deres smukke bugtede forløb. Vi kørte videre nordpå mod Loch Ness. Vi tilbrigner meget tid i bussen, så jeg fik også lige tid til en lille lur ind imellem.

9. juli 2019 - Regnvejr

Billede
T. Rex. Man er vel lidt selv ude om et regnvejr eller to, hvis man tager til Skotland. Vi havde fint vejr i går og i dag regnvejr, så nu gik vi over til plan-B, - dvs. museer og slotte. Først blev vi på værelset det meste af formiddagen. Det kunne jo være det gik over, men det gjorde det ikke. Vi gik så rundt om hjørnet til Skotlands Nationalmuseum, hvor der er gratis adgang og tørvejr. Det bliver brugt, som en slags undervisning. Der var bl.a. skelettet af en T.Rex, - nok i plastisk, men alligevel imponerende. Der var damptog og så var der sørme også en udstoppet Dolly, - det klonede får. Der skulle være en fin udsigt over byen fra tagterrassen, - men det var nu ikke så imponerende i regnvejr og så især fordi museet havde sat græs og andre planter rundt om terrassen, så udsigten blev forstyrret. Længere nede var et lille cafeteria, hvor vi fik en sandwich, en sodavand og en kop kaffe. Det skulle til før vi begav os videre mod Palace of Holyrood, som er dronningens sommerresidens

8. juli 2019 - I Harry Potters fodspor

Billede
Greyfriars Kirkyard Det var nyt, i hvert fald for mig, at Harry Potter er "født" i Edinburgh, så da vi gik en tur efter morgenmaden, startede vi med at se cafèen, hvor J.K. Rowling skrev de første bøger om Harry Potter. Vi fulgte så en rute fra Lonely Planet hen til en kirkegård kaldet Greyfriars Kirkyard, hvor der står en gravsten med Tom Riply, som også er en figur i Rowlings romaner. Senere kom vi forbi et universitet, som har fire tårne, - Hogwarts?. Turen videre gik gennem små gader ned til Grass Market, som er et torv med mange pubs og restauranter. Klokken var kun 11:30, men vi fandt da en enkelt pub, som var åben, så vi kunne få en øl i det fine solskin. Lige over for pubben hængte katolikkerne protestanter under reformationen. De har taget galgen ned, så nu er der kun en mindeplads. Edinbourgh Castle Vi gik videre op ad Victoria Street, hvor jeg fandt restauranten Howies, som taxachauføren havde anbefalet. Jeg bestilte bord til kl. 19:00. Nu gik vi lidt run