|
Glen Coe |
Vi havde bestilt en bustur til Loch Ness hjemmefra. Jeg havde valgt onsdag ud fra yr.no's langtidsudsigt. Det hjalp nu ikke meget for det regnede, da vi tog afsted kl. 8. Der var en dygtig guide med på turen, som fortalte meget om, hvad vi så og om den skotske historie, - en blodig en af slagsen. Vores første stop var i Callandar, som er lige i udkanten af højlandet og nationalparken. Bjergene var dækket af tåge, men det var alligevel flot og smukt. Der var alle nuancer af grønt og man så sjældent bare klipper. Alt var dækket af enten træer eller græs. Vi gjorde stop ved Glen Coe, hvor der var "photo oppertunity". Det skulle jeg selvfølgelig også. Der er mange små bække ned af bakkerne. De løber sammen til større elve, som løber gennem dalene. De er aldrig blevet rettet ud eller renset, så de har stadig deres smukke bugtede forløb. Vi kørte videre nordpå mod Loch Ness. Vi tilbrigner meget tid i bussen, så jeg fik også lige tid til en lille lur ind imellem. Landskabet øndrer sig ikke så meget. Der er mange træer og en stor træindustri, - vel lidt som i Norge og Sverige. Det ligner faktisk Norge en del med de aflange søer, som godt kan gøre det ud for fjorde. Nogle af de store eng- og mosestrækninger ligner faktisk også lidt Island, selvom der er meget mere frodigt her.
|
Sluseanlægget ved Loch Ness |
Vi ankom til Ford Augustus, som er den sydlige havneby ved Loch Ness, ved 13-tiden. Vi fik et par sandwich, som vi kunne spise på en bådudflugt, hvis vi tog sådan en. Det gjorde vi nu ikke. Det var udsigten for dårlig til. Vi inspicerede i stedet for et sluseanlæg ned til søen. Der var desværre ingen både på vej, men ovenfor over var det en lille lystbådehavn, ligesom der også var en ved indløbet til Loch Ness. Vejret blev pludselig lidt bedre med en smule sol, så Sonja gik endnu en lille tur langs slusen mens jeg fik en øl på "Lock Inn".
Efter et par timer gik det hjemad igen. Vi holdt ind i Pitlochry, for at få en is, - selvfølgelig også en kugle med whisky. Den må man kun købe, hvis man er over 18 år!!
Vi var hjemme kl. 19:30 og gik straks ud at spise. Nogle pubs var fyldt andre lukkede allerede kl. 20, men til sidst fandt vi The Cannon's Gait. Den er ikke speciel hyggelig, men der var plads og deres mad var fin. Sonja var træt, så hun gik før mig. Jeg skulle lige drikke min vin færdig. Mens jeg gjorde det, kom der nogle ældre mennesker ind med musikinstrumenter og satte sig ved langbordet. Ved nitiden var den omkring en 10-stykker og de begyndte at spille traditionel skotsk musik, - og de var gode til det. Jeg nød det, så jeg skulle lige have en øl og en whisky. Jeg klappede ivrigt efter hvert nummer og pludselig sagde guitarristen "Tusind tak". Han havde venner på Sjælland og havde været der flere gange som spejder. Han talte lidt dansk, - nok til at vi kunne tale sammen. I anden halvdel af koncerten, afbrød han mellem to numre ved, på dansk, at introducere Kim Larsen og sige at han ville spille og "Om lidt er vi borte" og jeg måtte gerne synge med. Det kunne jeg ikke, for jeg har glemt ordene og jeg måtte derfor rejse mig bagefter og takke for sangen og beklage, at jeg ikke kunne sangen uden ad.
Det blev en dejlig aften og jeg gik glad hjem på hotellet, selvom det regnede.
|
Loch Ness |
Kommentarer
Send en kommentar