12. juli 2019 - Dean Village og whisky

Dean Village
Guiden fra Loch Ness turen fortalte, at Dean Village var et besøg værd. Det skulle ikke være blevet ødelagt af byfornyelser. Det var det måske heller ikke så meget, men der var bestem nye boliger. De lå ned til floden eller i hvert fald tæt på. Der er helt stille, for "landsbyen" ligger nede i slugten, der gå gennem Edinburgh. Vi gik lidt langs floden hen til et lille vandfald og tilbage igen. Det var et rigtig nydeligt kvarter med en blanding af nye og gamle bygninger.

Vejret kunne som sædvanlig ikke bestemme sig, hvilken side det ville være på, men omkring frokosttid valgte det at lade solen skinne. Så vi fandt West Room, hvor vi kunne sidde udenfor og drikke en øl. Mens vi gjorde det, kom sulten snigende, så vi blev nødt til at få frokost der også, - og en øl mere. Jeg fik en Ceasars Salate, men havde heldigvis også bestilt fokasiebrød til. Sonja gik og lod mig tilbage med regningen.

Usquabae
Jeg havde dog udset mig et listigt sted, kaldet Usquabae Bar. Gæt hvad de serverer der. De skulle tilbyde whiskysmagning, så det fandt jeg. Det ligger i kælderen og der var på det tidspunkt ikke mange derinde. Faktisk kun den unge pige i baren. De lavede egentlig kun smagninger for grupper, men da jeg var den eneste derinde, kunne hun da godt lave det for mig. Jeg tog begynderkurset, men fortalte hende også, at jeg egentlig ikke kan lide whisky. Det tog hun selvfølgelig som en udfordring og fandt fem fine whiskier. Kun den sidste havde et strejf af røg fra tørv. De andre var virkellig fine. Ganske milde og runde. Måske kommer jeg en dag til at kunne lide whisky. Hun fortalte, at hun faktisk var fra Norge, men havde gjort sit ingeniørstudie førdig i Edinburgh. Jeg kunne slet ikke høre nogen norsk accent og hendes kollegaer bekræftede da også, at hun ikke havde noget norsk tilbage. Vi hyggede os og hun fortalte, at hun nok ikke tog tilbage til Norge, for hun ville prøve at komme ind på et whiskydestilleri. Det lyder da som en god ide, skulle man mene. Jeg får nok aldrig at vide om det lykkes hende.

Det var begyndt at pisse ned, da jeg kom ud, men bygen var kort, så jeg kom da nogenlunde tørskoet  hjem til hotellet.

Denne gang lykkedes det endelig at få plads på The Worlds End. Det var fin mad. Det smagte godt, men variationen mellem de forskellige restauranter eller pubber er ikke stor. Nogle har lidt mere fisk end andre, men ellers bevæger de sig indenfor ca. 10 forskellige retter.

Resten af aftenen er der vist ikke meget at snakke om.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

14. juli 2019 - Hjemturen

9. juli 2019 - Regnvejr

7. juli 2019 - Ankomst til Edinburgh