14. juli 2019 - Hjemturen
Letbanen "Tram" i Edinburgh |
Jeg havde betalt for Fast Track hjemmefra. Det er ikke så dyrt og det hjælper èn til at komme hurtigt igennem sikkerhedskontrollen, så de penge er godt givet ud, synes jeg.
Jeg har jo fået det kort fra Jyske Bank, der giver os gratis adgang til en lufthavnsloungh. I Edinburgh er der tre. Vi gik hen til No 1 Lounge, men der var alt reserveret. Der var nu ikke mange derinde, men de ville ikke lade os komme derind. Måske skulle jeg have haft slips på eller hvad ved jeg. Hun henviste til en ved Gate 5. Der lå en British Airways Lounge, men der måtte vi heller ikke komme ind, men hun viste os så hen til naboen, hvor vi var velkomne. Vi fandt en plads og fik lidt at spise og en øl. Alt er gratis, når man har sådan et kort.
Vi kom ud i flyet og det bukserede sig ud, - da der pludselig lød fra kaptajnen, at vi måtte køre tilbage til terminalen. " I can't believe, that they have left friend at the gate", sagde han. Der var en flok spejdere, der havde glemt en sovende spejderdreng i gaten. Det må da siges til Rianairs ros, at de ikke bare fløj uden ham, men der er nok et par spejderledere, der stadig har røde ører og de bliver sikkert ikke mindre glødende, når de skal forklare det for forældrene. Resten af turen gik fint. Vi kom selvfølgelig for sent til Billund og vi måtte stå i kø ved paskontrollen, for UK er ikke medlem af Shengen og snart heller ikke af EU. Finn havde lovet at hente os, men han måtte vente næste en ekstra time på os. Lidt ærgeligt, men der var vel ikke vores skyld.
Kommentarer
Send en kommentar